Østerbro Skøjtehal
I 2021 åbnede Østerbro Skøjtehal i det nye Østre Gasværkskvarter. Hallen er både hjemsted for de lokale ishockey- og skøjteløberklubber og en offentlig skøjtehal for beboerne i området.
Åbenhed med respekt for historien
Gasværksgrunden er, som navnet antyder, en gammel industrigrund fra Københavns industrielle storhedstid. Derfor er sandwichpladerne fra STAC BOND lakeret i den rustlignende farve Anodic Dark som en reference til den gamle industri.
/
Dele af facaden er dog udlagt til store vinduespartier. ”Åbenhed” har nemlig været et nøgleord i det nye byggeri. Normalt er skøjtehaller tillukkede og afgrænsede fra verden udenfor, fordi isen skal holdes kold og fri fra sollys.
Det gælder sådan set også i den nye hal, men man har prioriteret store vinduespartier hvor det var muligt. På den måde åbner skøjtehallen op mod nærområdet og fodboldbanerne på nabogrunden for at understrege sammenhængen og fællesskabet mellem områdets idrætsforeninger.
Skøjtehallens faciliteter
Med en skøjtebane på 30x60 m og 500 tilskuerpladser lever hallen op til de internationale mål og standarder.
Derudover rummer hallen omklædningsrum, cafe, styrketræningsrum og andre faciliteter til skøjteforeningerne.