CBAM: Vi håndterer rapporteringen
Når du køber aluminium og rustfrit stål gennem Alumeco, skal du ikke selv rapportere CBAM-data (Carbon Border Adjustment Mechanism) til de lokale myndigheder.
Alumeco er importør af materialet, og derfor håndterer vi rapporteringen frem til slutningen af 2025.
Se vores FAQ om CBAM:
CBAM: Hvad skal du gøre?Første rapportering 31. januar 2024
Lige nu er vi i en overgangsfase, som varer indtil slutningen af 2025. I den periode skal aluminium og rustfrit stål, der importeres til EU, indrapporteres.
Overgangsfasen trådte i kraft 1. oktober 2023. Den første deadline for rapportering er 31. januar 2024, hvor importøren skal rapportere for perioden fra 1. oktober 2023 til 31. december 2023.
Frem til 2026 skal der rapporteres hvert kvartal, og sidste rapportering i overgangsfasen er 31. januar 2026. Herefter træder afgiften i kraft.
Afgift fra 2026
I overgangsfasen skal du ikke betale afgift af det importerede materiale.
Når afgiften træder i kraft i 2026, skal du købe CBAM certifikater, der modsvarer CO2-udledningen fra CBAM-pligtige varer. Afgiften gælder ikke de varer, der er importeret under overgangsfasen.
Hvad skal du gøre?
Hvis du køber varer gennem Alumeco, skal du ikke foretage dig mere.
Hvis du selv importerer varer, skal du registreres som CBAM-deklarent og rapportere til EU igennem CBAM-systemet, som i Danmark håndteres af Energistyrelsen. Hver EU-land har deres egen myndighed, som der skal rapporteres til.
Rapporteringen indeholder:
- Den samlede mængde af hver varetype, der er omfattet af CBAM.
- Leverandørens oplysninger med adresse, kontakt og telefonnummer
- Installationsadressen, kontakt og telefonnummer
- HS-koder og oprindelsesland for varerne.
- De samlede direkte og indirekte udledninger fra produktionen af varerne (her stiller EU standardværdier til rådighed, hvis man ikke kender den nøjagtige udledning).
- Information om eventuelle CO2-afgifter betalt i oprindelseslandet.