Rigshospitalets P-Hus
Rigshospitalets nye parkeringshus er beklædt med specialprofiler fra Alumeco.
Profilerne er udviklet i tæt samarbejde med Solatek, der er specialister i solafskærmning. Resultatet er en imponerende, arkitektdesignet solafskærmningsløsning, der består af valsede specialprofiler i fire forskellige længder.
Fladprofiler med et twist
Selve designløsningen er udviklet af 3XN for Solatek. Til opgaven behøvede Solatek profiler, der kunne bukkes til et snoet udtryk, så de ikke kun virker solafskærmende - det æstetiske udtryk var lige så vigtigt i udviklingen af designet.
Alumeco har til projektet leveret knap 90 ton specialprofiler i aluminiumtypen EN AW-6063 T4, der netop er en bukkevenlig tilstand, som samtidig har den nødvendige styrke. De mange profiler fungerer som lameller i forskellige længder, og fr er monteret på beslag, der gør, at man kan dreje lamellerne efter solens position. Selve bukningen af profilerne er udført af Dan Vals A/S.
Dimensioner ud over det sædvanlige
Parkeringshusets solafskærmning består af 5424 meter aluminiumslameller i størrelsen 400 x 15 mm i fire forskellige længder. Profilerne er omtrent dobbelt så store som de profiler, man normalt arbejder med. Derfor var Alumeco og Solatek nødt til at udvikle et specielt værktøj, som kunne klare de store dimensioner, til formålet.
/
Levering til tiden
Det er ikke kun udviklingen af materialer, der er vigtig i en samarbejdsproces. Michael Lind Christensen, Bygningskonstruktør ved Solatek, understreger vigtigheden af at have den korrekte mængde materiale på det rigtige tidspunkt:
”Materiellerne kom til tiden og i de mængder, som vi havde aftalt. Det betyder meget for så stort et projekt, da vi er dybt afhængige af at have materialerne til den aftalte tid, blandt andet fordi nogle af materialerne i dette tilfælde skulle videre til underleverandører til yderligere bearbejdning. Vores samarbejde med Alumeco var gnidningsfrit og alle aftaler blev overholdt.”
Det betyder meget for så stort et projekt, da vi er dybt afhængige af at have materialerne til den aftalte tid, blandt andet fordi nogle af materialerne i dette tilfælde skulle videre til underleverandører til yderligere bearbejdning.
Vores samarbejde med Alumeco var gnidningsfrit og alle aftaler blev overholdt.
Michael Lind Christensen, Bygningskonstruktør ved Solatek
Casen er udarbejdet i samarbejde med Solatek Solafskærmning