Forsvar og flyindustri
Alumeco leverer til forsvar og flyindustri
Leverandører til virksomheder på områderne 'defence' og 'avionics' skal bevise, at de med kvalitet, præcise leverancer og ikke mindst pålidelige sikkerhedsprocedurer er velegnede leverandører. Alumeco har, som aluminiumsleverandør, gennem en længere periode leveret bevis for dette. Resultatet er ordrer til virksomheder, der har maksimal fokus på tillid og sikkerhed.
Både til lands og i luften er der brug for, at militært personel er mobilt og hurtigt kan flytte sig i forhold til bestemte situationer. Der er brug for maksimal beskyttelse af både personel og materiel. Det vil undre nogen at aluminium, som et relativt let og blødt materiale anvendes i den henseende, men ikke desto mindre er det tilfældet med eks. legeringer som 2519 og 5059 som anvendes med henblik på hhv. ballistisk og eksplosiv beskyttelse.
Aluminium splintrer langt mindre
Legeringerne 2519 og 5059 anvendes i de tilfælde hvor lethed og beskyttelse er krav.
- Vægt er blevet et issue for disse kunder. Hertil kommer behovet for mandskabs-beskyttelse og her har disse aluminiumslegeringer den fordel, sammen med andre materialer at metallet er let og ikke har tendens til at splintres ved eksplosiv eller ballistisk påvirkning, siger Hans Martin Vestergaard.
Procedurer og godkendelser på plads
For at komme i betragtning som leverandør til producenter af militærmateriel og fly eller underleverandører til den industri, skal en række sikkerhedsgodkendelser være til stede. Alumeco har disse godkendelser på plads og er i stand til at levere AMS QQA-kvaliteter
- Hvis et materiale skal bruges, hvor folk skal 'op at svæve' er der helt andre betingelser, regler og procedurer. Vi har disse proce¬durer på plads, så vore kunder også på dette felt kan have tillid til Alumeco som en kompetent og sikker leverandør af aluminium, slutter Hans Martin Vestergaard.